Ekspert ser Løverne som favoritter: Malmö havde ikke kvalitet nok til at true FCK Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

Ekspert ser Løverne som favoritter: Malmö havde ikke kvalitet nok til at true FCK

Campos fodboldekspert Rasmus Würtz lægger favoritrollen hos F.C. København forud for returopgøret i Parken.

Jens Stryger Larsen og Elias Achouri under en kamp mellem Malmö FF og F.C. København
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

F.C. København fik 0-0 med hjem fra Malmö i Champions League-kvalifikationens tredje runde.

I det første af to møder mellem de skandinaviske storklubber formåede ingen af mandskaberne at få bolden over stregen.

Dermed står det helt åbent forud for returopgøret i Parken, men der er dog en klar favorit til opgøret.

Sådan lyder det fra Campos fodboldekspert Rasmus Würtz, der tror mere på Løverne end på det svenske mandskab.

- FCK var i kontrol hele kampen uden at blive rigtig farlige, men efter den her kamp er de favoritter til at gå videre på hjemmebane, lyder det fra Campos fodboldekspert Rasmus Würtz.

Det skyldes blandt andet, at Würtz ikke så tegninger til, at Malmö FF skulle kunne gøre ondt på F.C. København.

- Når F.C. København engang i mellem smed bolden væk, så havde Malmö ikke kvalitet nok til at true dem.

F.C. Københavns Mohammed Elyounoussi i kamp om bolden mod en Malmö FF-spiller
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

Würtz fortæller videre, at han så FCK som det styrende mandskab i opgøret, og at de givetvis kunne have gået mere efter sejren. Det var dog ikke tilfældet, og det forstår han godt.

- Det var en meget taktisk kamp, hvor det hele tiden var en balance for FCK i forhold til, hvor meget risiko de ville løbe i deres spil. De ville ikke løbe de store risici, fordi 0-0 selvfølgelig er et fint resultat, og det gjorde kampen chancefattig.

Returopgøret mellem Malmö FF og F.C. København skal spilles klokken 19:00 i Parken tirsdag den 12. august.

Du kan læse meget mere om det første møde mellem de to skandinaviske kæmper her:

Taktisk affære ender uafgjort i Malmö: Skandinavisk brag skal afgøres i Parken

Mest læste

Notifications

Notifikationer