Neestrup afblæser krig, men: Vi spiller om Champions League for helvede Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

Neestrup afblæser krig, men: Vi spiller om Champions League for helvede

Jacob Neestrup vil ikke købe ind på dramatikken forud for opgøret mellem Malmö FF og F.C. Købehavn.

Jacob Neestrup på Eleda Stadion inden en kamp mellem F.C. København og Malmö FF
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

Der kan ikke herske tvivl om, at der bliver tænding på både på banen og på lægterne.

Når Malmö FF tager i mod F.C. Købehavn skal der spilles om avancement i Champions League, men der lader til at være endnu mere på spil.

I hvert fald har der været masser af drama forud for det skandinaviske brag.

Blandt andet har den danske Malmö FF-profil Jens Stryger Larsen sunget for på sangen 'Vi hader København' på Eleda Stadion. Dramatikken er dog ikke noget, som Jacob Neestrup køber ind på.

- Det er en kæmpe kamp. Vi spiller om at komme i Champions League for helvede, det er en kæmpe kamp det her, men jeg kommer ikke til at tage ordet krig i min mund, og det er det, der er den store forskel, lyder det fra Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.

Selvom cheftræneren ikke når op på samme spændingsniveau forud for opgøret, som Stryger Larsen og resten af Malmö FF lader til at være på, understreger FCK-chefen, at kampen er vigtig.

-Det vil betyde noget for os allesammen, det betyder noget at komme videre over to kampe, det betyder noget for fansene, og det betyder også noget for spillerne og for staben og for mig, siger Neestrup.

Du kan følge opgøret, der sparkes i gang klokken 19.00 mellem F.C. København og Malmö FF i Campos liveblog her:

LIVE: Corner starter for FCK i Malmö

Mest læste

Notifications

Notifikationer