Medie: Salzburg-dansker øverst på ønskelisten i PL-klub
Premier League-klubben Nottingham Forest kigger på en af Red Bull Salzburgs danske profiler.

I den seneste sæson så det længe ud til, at Nottingham Forest var på vej i Champions League.
Mod slutningen af sæsonen gik gassen dog af ballonen, og Forest endte helt nede på Premier Leagues syvendeplads.
Den nedtur vil de formentlig gerne undgå i den kommende sæson, og derfor er de i fuld gang med at forstærke sig forud for sæsonens begyndelse.
Og helt oppe i toppen af ønskelisten er der en dansker at finde. De er nemlig på jagt efter en af Red Bull Salzburgs danske midtbaneprofiler ifølge den velansete transferjournalist Florian Plettenburg.
Det drejer sig om den 24-årige Mads Bidstrup, der også bærer anførerbindet i den østrigske storklub. Det har han gjort siden midten af sidste sæson, og det er i alt blevet til 21 optrædener, hvor danskeren er gået forrest.
Han har generelt gjort en flot figur hos Salzburg, hvor det er blevet til 83 optrædener i alt med fire scoringer og fire oplæg til følge for den defensivt indstillede midtbanegeneral.

Skal Nottingham Forest gøre sig forhåbninger om at hente den talentfulde dansker, skal de dog muligvis punge stort ud. I hvert fald har Bidstrup fortsat kontrakt med Salzburg frem til sommeren 2028.
Salzburg er i øjeblikket i færd med at kæmpe for kvalifikation til Champions League, og i den forbindelse leverede en anden af klubbens danskere et pragtmål.
Det kan du læse mere om her, hvor du også kan se scoringen:

Nottingham Forest
Red Bull Salzburg












