Kontroversiel Malmö-dansker: Alt er åbent til kampen i Parken
Jens Stryger Larsen har været meget i fokus i den seneste uge, i dag startede han inde for Malmö i kampen mod FCK.

Chancerne blev aldrig store nok til, at man kunne sige, at FCK var tæt på at få scoret.
Men heldigvis blev Malmø også helt neutraliseret, og man må forvente at FCK kan kalde sig selv store favoritter til opgøret i Parken.
Malmö-spilleren, Jens Stryger Larsen, kom meget i fokus før kampen, da han blev beskyldt for at "piske en stemning op."
Trods kontroverserne startede Stryger inde, og han var en smule træt af Malmös manglende scoring.
- Det var en rigtig taktisk kamp både fra vores og deres side. Der blev ikke åbnet for meget op i begge ender.
- Vi ville selvfølgelig gerne have været skarpere og scoret et mål i dag, men det var en taktisk kamp. Alt er åbent til det kommende opgør, lyder det fra danskeren til Viaplay.
Jens Stryger Larsen kom tidligere på ugen i politiets søgelys, efter en episode, hvor han og Malmö-tilhængerne sang "Vi hader København", læs mere her:

F.C. København
Jens Stryger Larsen
Malmö FF












