Viborg har trænerkabale på plads: Henter assistenttræner i AaB
Superliga-klubben har nu fået hele klubbens trænersetup på plads.

Der var været gang i en større kabale i Viborg FF den seneste tid.
Nickolai Lund er blevet præsenteret som cheftræner efter Jakob Poulsens afsked, og tidligere på i juni sendte Superliga-klubben holdets norske assistenttræner til Premier League.

Nu har Viborg dog fundet den norske assistents afløser.
Det bliver Theis Larsen, der kommer til fra AaB.
Det bekræfter Viborg FF på klubbens hjemmeside.
-Jeg synes, det er en fed udfordring at skifte til Viborg FF. Der har været en god proces og grundighed i forhold til at få mig herned, og samtidig er det et spændende job med nogle spændende opgaver, så det ser jeg meget frem til at komme i gang med nu, siger Theis Larsen, der fra dags dato er tiltrådt som assistenttræner.

Sportschef Mads Agesen er også meget tilfreds med at have trænerkonstellationen på plads.
- Vi er selvfølgelig glade for, at vi hurtigt har lavet en aftale med AaB, så Theis kan starte nu. Vi har haft stor udskiftning på det seneste, så vi er tilfredse med, at vi nu har vores trænerteam på plads for sæsonen, siger Mads Agesen til klubbens hjemmeside.
Du kan følge de seneste transfernyheder i Campos transferblog herunder:

AaB
Viborg FF












