Stor Kolding-bet: Varm angriber kan være færdig for i år Foto: Kolding IF

Stor Kolding-bet: Varm angriber kan være færdig for i år

Han har scoret tre mål i holdets tre første kampe i Betinia Ligaen.

Koldings Sterling Yatéké jubler over scoring.
Foto: Kolding IF

Kolding IF må efter alt at dømme undvære en af klubbens store profiler den næste tid.

Sterling Yateke måtte i weekendens kamp mod HB Køge udgå efter kun 41 minutter på banen.

Det var efter, at han havde fået nettet til at blafre to gange.

Nu er der nyt om angriberens skade, og det lover ikke godt.

Det fortæller Kolding IF's fodboldchef, Niklas Nürnberg, til JydskeVestkysten.

- Vi forbereder os på dårlige nyheder. Han er til scanning i dag mandag, og så forventer vi at få svar i morgen, siger Niklas Nürnberg, inden han kommer med en dyster prognose.

- Teoretisk set kan han være ude resten af året. Måske endnu længere, siger fodboldchefen i Kolding IF.

Sterling Yateke blev købt i FC Helsingør sidste sommer.

Koldings Sterling Yatéké jubler over scoring.
Foto: Kolding IF

I sidste sæson bidrog den 25-årige angriber med syv mål i 28 kampe for Kolding IF.

Kolding IF har ellers været særdeles aktivt på transfermarkedet denne sommer.

Læs mere her:

Kolding henter stopper med særpræget CV

Mest læste

Notifications

Notifikationer