Inter Miami bekræfter Lionel Messi-skade
Hvor længe han er ude, melder klubben ikke noget om på nuværende tidspunkt.

Inter Miami må undvære sin anfører.
Lionel Messi måtte allerede efter 11 minutters spil udgå af amerikanernes kamp mod mexicanske Necaxa natten til lørdag dansk tid, og nu bekræfter klubben en skade til argentineren.
- Inter Miami har i dag udsendt en opdatering om en skade på kaptajn Leo Messi. Messi har gennemgået medicinske tests for at vurdere omfanget af de muskelsmerter, han oplevede under gårsdagens Leagues Cup-kamp mod Necaxa, som tvang ham til at forlade banen.
- Resultaterne bekræftede en mindre muskelskade i højre ben. Hans tilbagevenden vil afhænge af hans kliniske fremskridt og reaktionen på behandlingen, lyder det fra Florida-klubben.
Lionel Messi står i 2025 noteret for i alt 24 mål i sine 31 optrædener for Inter Miami.

Lionel Messi
Inter Miami













