Ind og ud: Viborg sælger kæmpe Superliga-profil Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ind og ud: Viborg sælger kæmpe Superliga-profil

Serginho kommer ikke længere til at underholde de danske Superliga-fans.

Serginho mod FCK.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Superligaen er blevet en stor profil fattigere.

I hvert fald er det et hak ned hvad angår flotte oplæg og imponerende dribleture.

Viborg FF oplyser nemlig mandag eftermiddag, at man har solgt Serginho.

Den vævre kantspiller skifter til Al Wasl SC fra De Forenede Arabiske Emirater - samme klub, som for lidt mindre end en måned siden hentede Renato Junior i netop Viborg.

- Serginho har været en dygtig spiller for os i to år nu, og med et år tilbage af den nuværende aftale, som han ikke har ønsket at forlænge, har vi været enige om, at timingen nu var den rette til at se på mulighederne for at komme videre til en ny klub. I den forbindelse er vi nu blevet enige om en aftale med Al Wasl SC, som har imødekommet vores forventning til en transfer.

- Serginho har gennemgået en fantastisk udvikling i vores miljø, hvor vi i fællesskab har fået udviklet ham fra at spille i den næstbedste portugisiske række til at være en af de bedste spillere i 3F Superligaen. Den udvikling er vi ekstremt stolte over, og det er endnu et bevis på, at vi har et fantastisk miljø, og at VFF er en god klub at præstere og udvikle sig i, siger VFF-sportschef Mads Agesen.

Viborg FF oplyser ikke salgsprisen i forbindelse med transferen.

Serginho mod FCK.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 24-årige kantspiller bidrog med kastede 26 oplæg og otte scoringer i 62 kampe for Viborg.

Nyheden om salget af Serginho kommer bare en halv time efter at Viborg FF præsenterede en ny angriber:

Officielt: Viborg vinder kampen om eftertragtet EfB-angriber

Mest læste

Notifications

Notifikationer