Highlights: Højlund og Dorgu indskiftet for United i uafgjort mod Everton Foto: Aj Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Highlights: Højlund og Dorgu indskiftet for United i uafgjort mod Everton

Med et point tog Manchester United trofæet i træningsturneringen.

Bruno Fernandes klapper ud til tilskuerne.
Foto: Aj Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester United og Everton spillede natten til mandag dansk tid 2-2 i træningsturneringen Premier League Summer Series i USA.

Med det ene point vinder Manchester United turneringen, efter det tidligere er blevet til sejre over både West Ham og Bournemouth.

Ingen af Uniteds tre danskere var at finde i Ruben Amorims startopstilling, hvor det i stedet for Chido Obi og Rasmus Højlund blev til uofficiel debut for Bryan Mbeumo.

Det var dog anfører Bruno Fernandes, der gav United føringen, da han udnyttede et tyndt straffespark, som Amad Diallo havde skaffet United efter små 20 minutters spil.

Iliman Ndiaye udlignede inden pausen i en situation, hvor United-anfører Fernandes råbte og skreg på en offsidekendelse, der aldrig kom.

Mason Mount var efter en lille times spil blev sendt i aktion sammen med blandt andet Patrick Dorgu, og Mount viste kort efter sin indskiftning prøver på fin sparketeknik, da han gjorde det til 2-1.

Et komisk selvmål, som officielt blev tilskrevet Ayden Heaven, men som Amad Diallo må tage sin store del af skylden for, sørgede efter 75 minutters spil for, at de to nordvestengelske klubber gik fra banen med ét minut hver.

Rasmus Røjlund fik de sidste 18 minutter på banen, mens Chido Obi ikke fik græs under knopperne.

Du kan se highlights fra kampen herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer