Det kan Modric bidrage med: Det faktum, at jeg er Luka Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Det kan Modric bidrage med: Det faktum, at jeg er Luka

Luka Modric er ikke i tvivl om, at han kan tilføre AC Milan en masse.

Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Efter 13 år og en velfortjent legendestatus i Real Madrid er Luka Modric denne sommer skiftet til AC Milan.

Her er han blevet udstyret med en aftale af et enkelt års varighed. Serie A-klubben har dog option på at forlænge med yderligere et år.

Som aftalen også antyder, så er der tale om en spiller, der formentlig har set sin bedste fodboldalder.

Om lidt over en måned fylder den kroatiske kreatør nemlig 40 år.

Mandag mødte han den italienske presse og blev blandt andet spurgt ind til, hvad han mener at kunne tilføre sin nye klub.

Den slags spørgsmål fik dog ikke Luka Modric til at så tvivl om sin egen formåen - tværtimod.

- Hvad jeg kan give? Min passion, min ydmyghed, min arbejdsmoral og min enkelhed. Det faktum, at jeg simpelthen er Luka.

- Men en enkelt spiller gør ikke noget alene, uanset navn, siger han ifølge den italienske journalist Gianluca Di Marzio.

På samme pressemøde løftede han desuden sløret for, at det nok ikke er helt tilfældigt, at det netop blev AC Milan, han skrev under på en aftale med:

- I alle aldre er der altid tid til at blive begejstret. Jeg voksede op med italiensk fodbold, og AC Milan har altid været min yndlingsklub. Jeg har altid haft en særlig kærlighed til Rossoneri-farverne.

Luka Modric nåede i løbet af sine 13 år i Real Madrid at notere sig for 597 kampe og vandt i 2018 Ballon d'Or.

Mest læste

Notifications

Notifikationer