Anfield evakueret kort før kampstart
Alarmen er gået på Liverpools hjemmebane, så tilskuerne er blevet evakueret.

Anfield er blevet tømt for tilskuere.
Det skriver en række engelske medier, herunder The Sun.
Årsagen bag er, at en alarm inde på stadion skulle være gået, hvorefter man har evakueret tilskuerne.
Hændelsen er fundet sted med mindre end en time til kampstart mod spanske Athletic Club, som Liverpool planmæssigt spiller to testkampe imod i løbet af mandag aften.
Det er endnu uvist, hvad der har udløst alarmen og igangsat evakueringen.
Det berettes dog, at flere tilskuere allerede havde nået at tage plads på stadion, inden alarmen lød og staben var nødsaget til at sende dem væk.
Kampen står fortsat til at blive igangsat på det oprindelige tidspunkt klokken 18.00.
Kamp nummer to sættes i gang klokken 21.00.
Liverpool
Athletic Club












