Anderson er ikke faldet på plads i Sverige: Bor stadig på hotel Foto: 11900 Par Backstrom/Scanpix 2025

Anderson er ikke faldet på plads i Sverige: Bor stadig på hotel

Mikael Anderson forlod tidligere på sommeren AGF til fordel for Djurgården i Sverige.

Foto: 11900 Par Backstrom/Scanpix 2025

Mikael Anderson skiftede tidligere på sommeren AGF ud med svenske Djurgården i Allsvenskan.

Her er den islandske landsholdsspiller hurtigt blevet smidt for løverne i svensk fodbold, og han har allerede startet inde i tre ud af fire kampe for sin nye klub.

Men der er stadig nogle ting, der mangler at falde på plads for Anderson, inden han for alvor kan føle sig hjemme i sin nye tilværelse.

Den kreative midtbanespiller har nemlig fortsat ikke fundet et sted at bo, og det har konsekvenser for familien Anderson.

- Jeg bor stadig på et hotel, så det er en smule hektisk, men jeg glæder mig til, at familien kommer op til mig.

- Så snart vi finder en lejlighed, regner jeg med, at de kommer. Det er ikke helt optimalt, men sådan er det. Klubben er meget hjælpsom, og jeg håber, at alting falder i hak, så jeg kan leve som et normalt menneske, fortæller Mikael Anderson til Fotbollskanalen.

Selvom Anderson allerede har godt med spilminutter for Djurgården, men det har mest været på en uvant position som kantspiller.

Han håber at kunne bidrage endnu mere til holdet i nærmeste fremtid.

- Jeg håber på at være mere indflydelsesrig i vores spil. Jeg kan godt lide at være involveret. Det gælder om at finde en balance i forhold til, hvor jeg skal spille, for jeg tror ikke, at klubben har købt mig for at spille på kanten, siger Mikael Anderson.

Foto: 11900 Par Backstrom/Scanpix 2025

Næste opgave for Mikael Anderson og Djurgården er mod rivalerne fra AIK Stockholm.

I AGF kører tingene ikke helt på skinner i øjeblikket.

Læs mere her:

Mortensen er klar til at give straffesparkstjansen videre

Mest læste

Notifications

Notifikationer