Victor Froholdt storroses efter første Porto-scoring: Han skiller sig ud Foto: FC Porto

Victor Froholdt storroses efter første Porto-scoring: Han skiller sig ud

Victor Froholdt høster store roser i kølvandet på første scoring i Porto-trøjen.

Froholdt smiler
Foto: FC Porto

Den 3. august 2025 er den dag, Victor Froholdt nok sent vil glemme.

Dels scorede den danske a-landsholdsspiler sit første mål i Porto-trøjen efter bare to optrædener i de blå-hvide farver, men målet faldt som det eneste i en kamp mod selveste Atletico Madrid.

I kølvandet på sejren, hvor Victor Froholdt altså blev matchvinder, høster han store roser fra sin cheftræner, Francesco Farioli, der er meget begejstret for sin nye, danske spiller.

- Victor [Froholdt] blev analyseret i lang tid af klubben, allerede før jeg ankom. Han var et af de første navne, man foreslog mig at analysere og vurdere. Vi var enige om, at han kan hjælpe holdet – han har en stor motor, evnen til at gentage aktioner med høj intensitet, og han skiller sig ud.

Froholdt smiler
Foto: FC Porto

Færdighederne, som Victor Froholdt allerede har, er noget, som italienske cheftræner vil bygge videre på, men det skal samtidigt justeres, så det passer til hans og Portos spillestil.

- Han er en meget ung spiller, som har brug for at lære og forbedre sig på mange områder. Han er nu en del af en anden spillestil, end han var vant til, som kræver flere beslutninger og mere kvalitet på små områder.

Victor Froholdt sænkede Atletico Madrid i generalprøve

- Hans dedikation er fremragende, han bliver bedre, men processen er lang, fortalte cheftræneren på pressemødet efter sejren ifølge det portugisiske medie Abola.

Kampen mod Atletico Madrid blev den bare anden kamp i Porto-trøjen for den 19-årige dansker, siden skiftet fra F.C. København, da han fik uofficiel debut i en træningskamp mod Twente for godt en uge siden. Porto vandt med 2-1 ved den lejlighed, og Froholdt noterede sig for en startplads og 60 minutter i benene.

Porto åbner den kommende sæson lørdag den 9. august, hvor Froholdt altså kan få officiel debut for sin nye arbejdsgiver. Her møder klubben Guimaraes på hjemmebane klokken 21.30.

Victor Froholdt får en gigantisk frikøbsklausul

Mest læste

Notifications

Notifikationer