Thomas Frank begræder skade til stjerne: Fodbold kan være smukt og brutalt Foto: Andrew Couldridge/REUTERS

Thomas Frank begræder skade til stjerne: Fodbold kan være smukt og brutalt

Thomas Franks stjerne måtte udskiftes med en skade, den danske manager betegner som ‘slem’.

James Maddison har hovedet i hænderne.
Foto: Andrew Couldridge/REUTERS

Forberedelserne til den kommende sæson er i fuld sving for Thomas Frank i trænersædet hos Tottenham Hotspur.

Planerne må dog givetvis ændre sig en smule for den danske manager, der må undvære Son Heung-Min for fremtiden, der har annonceret, at søndagens testkamp i Seoul mod Newcastle, blev hans sidste.

Men kampen gør også, at Thomas Frank må se bort fra endnu en stjerne, der måtte udgå med en 'slem' skade i testkampen mod Premier League-konkurrenterne.

James Maddison måtte forlade grønsværen, bare 11 minutter efter at han ellers var blevet skiftet ind i testkampen, der sluttede 1-1 mellem de to mandskaber.

- Nogle gange i livet og i fodbold kan ting både være smukke og brutale. Det var det vi fik i dag, sagde Frank ifølge Sky Sports.

James Maddison har hovedet i hænderne.
Foto: Andrew Couldridge/REUTERS

- Det ligner, at 'Madders' (James Maddison, red.) har fået en slem skade, men på den anden side var det smukke scener, der udspillede sig for Son. Både fra holdkammerater, men også respekten fra Nerwcastle-spillerne.

Mediet skriver, at der er tale om en ny knæskade til den engelske offensivspiller, der ligner den skade, som han netop er returneret fra.

Maddison missede nemlig slutningen af sidste sæson, og altså også anden semifinale og finalen af Europa League-triumfen, med en knæskade, som nu altså ser ud til at volde ham nye problemer frem mod den nye sæson.

De smukke scener, som Frank omtaler, var scenerne omkring holdets kaptajn, Heung-Min Son, der spillede sidste kamp i Tottenham-trøjen.

Sydkoreaneren forlod banen efter godt en time til et stående bifald fra hele stadion i Seoul. Både Newcastle- og Tottenham-spillere klappede og krammede ham fra banen.

Det kan du læse mere om her:

Son hyldes efter udskiftning i mulig sidste Spurs-kamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer