Brøndby gjort til skamme af Viborg i egen hule Foto: Claus Bech

Brøndby gjort til skamme af Viborg i egen hule

Brøndby tabte med 0-2 hjemme mod Viborg.

Foto: Claus Bech

Brøndby fik søndag aften en lektion på hjemmebane foran 21.000 tilskuere, da Viborg FF sendte en svirpende lussing afsted til Frederik Birks mandskab på 0-2.

De grønblusede gæster var simpelthen bedre i alle spillets facetter, og særligt i offensiven boltrerede de midtjyske spillere sig, selvom man var uden transfervarme Serginho.

Det lignede dog længe, at holdene skulle gå til pause med 0-0, men kort før uret rundede de 45 minutter, fandt en af kampens profiler, Anosike Ementa, en fri Yonis Njoh, som kunne bringe gæsterne i front.

En kold spand vand i hovedet på cheftræner Frederik Birk, som svarrede igen ved at skifte Clement Bischoff ind på banen til anden halvlegs start, men det var gæsterne, der kom bedst ud efter pausen.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter 52 minutter modtog Ementa en flot frispilning fra Hjalte Bidstrup, og den store angriber chippede flot bolden ind over en sagesløs Pentz. 0-2, og så var det for alvor op ad bakke for Brøndby.

Hjemmeholdet lykkedes dog aldrig at svare igen, og derfor endte det også med en overraskende sejr til Viborg, som dermed kunne tegne sig for sin første sejr under cheftræner Nickolai Lund. 

Læs om kampen minut for minut i livebloggen nedenfor.

Mest læste

Notifications

Notifikationer