Ementa om speciel afslutning: Laver den tit til træning Brøndby IF møder Viborg FF i Superligaen på Brøndby Stadion søndag den 3. august 2025.

Ementa om speciel afslutning: Laver den tit til træning

Anosike Ementa udbyggede Viborgs føring på en helt særlig måde.

Brøndby IF møder Viborg FF i Superligaen på Brøndby Stadion søndag den 3. august 2025.

Der lå en ganske særlig teknik bag, da Anosike Ementa søndag aften scorede på Brøndby Stadion.

Ementa sparkede nemlig bevidst ned i bolden oppe fra, da han chippede kuglen hen over den fremadstormene Patrick Pentz, og ind i det tomme mål ned mod Sydsiden.

Det kunne ligne en heldig afslutning, der gik i mål, men det var med fuldt overlæg, fortæller angriberen efter kampen.

Ementa sparker bolden ind over Pentz
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg har lidt en ting, hvor jeg laver den tit til træning. Jeg lavede den også til opvarmning. Og så tænkte jeg, når jeg kommer tæt på keeperen, så er den god at bruge.

- Jeg fik lavet den i dag, det er dejligt, udtaler Ementa til Viaplay.

Den 23-årige angriber markerede sig også med en flot assist ved føringsmålet i første halvleg, og generelt lignede han en spiller, der trivedes på græstæppet i Brøndby søndag aften.

Og han takker den nye cheftræner efter kampen.

- Nickolai (Lund, red.) har virkelig givet mig chancen, og det er jeg super glad for. Jeg spillede ikke så meget i sidste sæson, så jeg kan mærke, han tror på mig, og det giver mig bare en masse, lyder det fra Ementa.

Se Ementas særlige afslutning øverst her:

Mest læste

Notifications

Notifikationer