Danskertrio taber hollandsk finale i slutminutterne
Trofæet for den hollandske Super Cup endte i favnen på PSV Eindhoven.

Der bliver ikke en dansk vinder af Johan Cruyff Shield i denne sæson.
Danskerklubben Go Ahead Eagles, der havde fundet ved til finalen, fordi de vandt den hollandske pokalturnering, stod overfor ligamestrene fra PSV Eindhoven i finalen, der endte med 2-1 til sidstnævnte.
Danskerne var ellers tæt på at vinde trofæet, men takket være en to scoringer i kampens sidste minutter, så ender trofæet altså i Eindhoven i stedet.
Go Ahead Eagles, der havde Jakob Breum i startopstillingen, kom foran med 0-1 i første halvleg, og sådan forblev stillingen indtil uret rundede det 78. minut.

Her lavede pokalmestrene selvmål til en udligning, og bare minutter senere gjorde den tidligere Barcelona-back, Sergino Dest, det til 2-1, som også blev kampens slutresultat.
Jakob Breum spillede hele kampen, mens Aske Adelgaard blev skiftet ind til det hektiske sidste kvarter. Søren Tengstedt kom ikke i brug for Go Ahead Eagles.
Æresdivision-sæsonen sparkes i gang om under en uge for de tre danskere og Go Ahead Eagles, når de den 8. august løber på banen mod Fortuna Sittard i sæsonpræmieren.
PSV Eindhoven
Go Ahead Eagles













