Binks overrasket over Brøndby – havde andre muligheder
Luis Binks er ny mand i Brøndby IF.

Luis Binks er ny mand i Brøndby IF, og lørdag trænede han med for første gang hos sin nye klub.
Det fortæller den engelske stopper i optakten til søndagens kamp mod Viborg FF, hvor Binks starter på bænken, men kan komme ind og få debut.
Den 23-årige venstrebenede forsvarsspiller fortæller, at han havde tilbud fra andre klubber, men det var en nem beslutning at tage til Brøndby.

- Jeg kunne være blevet i England, der var nogle interesserede klubber, også nogle europæisk klubber, men Brøndby er en stor klub med en lang historie, og det vil jeg være en del af, udtaler han til Viaplay.
Binks havde nogle gode snakke med cheftræner Frederik Birk, men alligevel er han overrasket over Brøndbys størrelse, fortæller han ærligt.
- Da jeg hørte om Brøndby, vidste jeg, at det var en stor klub, men jeg var ikke klar over, hvor stor. Jeg var her den første dag og fandt ud af, hvor stor klubben er. Det føltes som den rigtige klub, og jeg er spændt på fremtiden.
Og ambitionerne lægger Binks ikke skjul på.
- Jeg har sagt det, og jeg vil ikke skjule det: Jeg vil vinde ligaen. Den her klub fortjener at vinde ligaen med dens størrelse. Jeg vil vinde pokalturneringen, vil vil kvalificere os til Europa, og forhåbentlig kan jeg hjælpe klubben med at gøre det.
Binks starter på bænken blandt andet sammen med Daniel Wass. Se startopstillingen mod Viborg her.

Brøndby IF












