Viborg-kaptajn før Brøndby: De vil udnytte kulissen Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Viborg-kaptajn før Brøndby: De vil udnytte kulissen

Viborgs anfører tror på sejren, når Brøndby venter på udebane søndag aften.

Grønning i kamp om bolden
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der venter en fed kulisse for Viborgs spillere, når Brøndby er modstanderen på Brøndby Stadion søndag aften i 3F Superligaen.

Det fortæller Viborg FF's anfører, Jeppe Grønning, forud for opgøret.

Viborg kommer ind til opgøret med to nederlag i bagagen, men alligevel er der stor tro på, at man kan komme hjem med tre point efter opgøret på Vestegnen.

Grønning i kamp om bolden
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det bliver en kamp i en fed kulisse mod en god modstander, der er kommet godt fra start. Men det er også en modstander, som vi tror på, vi kan gøre det svært for.

- Så vi glæder os, og vi har en ambition om at tage derover og hente tre point, udtaler Grønning til Viborgs hjemmeside.

Viborg var senest i aktion mod OB i Odense i en kamp, man endte med at tabe, trods et godt udlæg på kampen. Og Grønning ser da også nogle paralleler mellem opgaven, der venter søndag aften mod Brøndby.

- Når man møder Brøndby på Brøndby Stadion, så ved vi godt, at de ofte vil forsøge at udnytte kulissen og trykke os fra start. Det skal vi være klar på. Det var vi også i Odense senest, hvor vi kom godt fra start.

- Det er den ene del, og så skal vi også tage det tryk ud af kampen ved at være gode til at holde i bolden. Og så skal vi selvfølgelig også stikke lidt til dem, når de har den, udtaler Grønning, som fortæller, at Viborg skal turde komme frem på banen og udfordre Brøndby på bolden.

Kampen søndag aften fløjtes i gang klokken 18.

Mest læste

Notifications

Notifikationer