Tyrkisk dommer til Brøndbys ECL-kamp i Island Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Tyrkisk dommer til Brøndbys ECL-kamp i Island

Atilla Karaoglan skal passe fløjten i Brøndbys første opgør i tredje runde af kvalifikationen til Conference League.

Karaoğlan holder spillere adskilt
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Atilla Karaoglan bliver manden med fløjten, når Brøndby på torsdag møder Vikingur Reykjavik i Island i tredje runde af kvalifikationen til Conference League.

Den 39-årige tyrker har aldrig dømt i de højeste luftlag inden for FIFA og UEFA, men er han ingen ubekendt af dansk fodbold.

Tilbage i 2023 dømte Karaoglan nemlig AGF, da aarhusianerne vandt 1-0 hjemme over Club Brugge i anden runde Conference League-kval'en, og det er eneste gang, at han har dømt et dansk hold.

Karaoğlan holder spillere adskilt
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Han har i de senere år gjort sig bemærket ved at have dømt både Ruslands og Belarus, når deres respektive A-landshold har været i kamp.

Karaoglan har tidligere dømt Brøndbys modstandere fra Vikingur Reykjavik, da de sidste år spillede 0-0 med UE Santa Coloma fra Andorra i kvalifikationen til Conference League.

Brøndbys første kamp mod Vikingur spilles torsdag klokken 20:45 med returopgør ugen efter.

Dommerpåsætning til Vikingur - Brøndby:
Víkingsvöllur
Torsdag den 7. august kl. 20:45

Dommer: Atilla Karaoglan
Linjedommer: Ceyhun Sesigüzel og Abdullah Özkara
Fjerdedommer: Ozan Ergün
VAR-dommer: Erkan Engin
VAR-assistent: Adnan Deniz Kayatepe

Mest læste

Notifications

Notifikationer