Medie: Niels Frederiksen jagter tidligere Superliga-bomber Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix 2022

Medie: Niels Frederiksen jagter tidligere Superliga-bomber

Lech Poznan meldes interesseret i den 23-årige angriber.

Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix 2022

Niels Frederiksen har en fortid i Lyngby Boldklub, og nu kan endnu en være på vej til Lech Poznan.

Det store polske fodboldmedie Meczyki skriver lørdag, at Frederiksen og Lech Poznan er interesseret i at hente den islandske angriber Andri Gudjohnson i belgiske KAA Gent.

Den 23-årige angriber nød stor succes i Lyngby for to sæsoner siden, inden han blev skudt af i en stor handel til den belgiske topklub sidste sommer.

Succesen i Belgien er dog aldrig nået de samme højder som i det nordlige København, og nu meldes Lech Poznan 'seriøst interesseret' i den islandske angriber.

Andri Gudjohnsens kontrakt i Gent udløber først i sommeren 2028, og derfor skal Frederiksen og Poznan til lommerne, hvis de ønsker at hente islændingen.

Gudjohnsen jubler efter mål
Andri Gudjohnsen efter et af sine 15 mål for Lyngby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Andri Gudjohnsen nåede at score 15 kasser i sine 33 kampe for Lyngby, som han skiftede til fra svenske IFK Norrköping. Han har foreløbigt scoret fem gange i 47 kampe i Gent.

Han er søn af den tidligere Chelsea- og Real Madrid-spiller Eidur Gudjohnsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer