To Duelund-kasser: Vejle smadrer OB 4-0
Flere Vejle-spillere var decideret flyvende fredag aften i Nørreskoven.

OB ankom til Nørreskoven som ubesejrede i denne sæsons Superliga, men efter to halvlege, hvor fynboerne blev kørt af banen af Ivan Prelecs Vejle-hold, så var den ubesejrede stime slut.
Bismark Edjeodji leverede hele tre oplæg, inden han blev udskiftet efter lidt over en times spil.
I første halvleg var Vejle foran 2-0 efter blot 23 minutters spil. Målscorerne var sommerindkøbene Andrew Hjulsager og Mikkel Duelund, der begge blev sat op af Bismark Edjeodji.
I starten af anden halvleg måtte Vejles Mike Vestergård udgå efter et sammenstød, hvor midtbanespilleren endte med en meget stor bule over det ene øje, som kan ses på billedet nedenfor.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Bismark Edjeodji var dog ikke færdig med at assistere Mikkel Duelund. I anden halvleg fandt ghaneseren den tidligere AGF'er udenfor målfeltet, hvor Duelund flot lagde bolden over i det lange hjørne til stillingen 3-0.
Blot fem minutter efter blev det endnu mere pinligt for OB, da Andrew Hjulsager fik sendt Christian Gammelgaard afsted mod mål, hvor den 22-årige fik scoret sit første mål i denne sæson.
Derved blev weekenden sparket i gang på bedste vis i Nørreskoven, hvor Vejles tilhængere kunne gå lykkelige fra stadion.
Både Vejle og OB har nu fire point efter tre kampe i Superligaen.
Se alle Vejles fire scoringer nedenfor.
1-0, Andrew Hjulsager:
2-0, Mikkel Duelund:
3-0, Mikkel Duelund:
4-0, Christian Gammelgaard:
Vejle Boldklub
OB












