Københavns Politi kritiserer Malmö-dansker
Jens Stryger Larsen sang tidligere på ugen med på en hadsang om FCK.

Jens Stryger Larsen er kommet i vælten.
Onsdag spillede danskerens mandskab, Malmö FF, sig videre i kvalifikationen til Champions League, da man besejrede lettiske RFS.
I næste runde af kvalifikationen venter F.C. København for svenskerne, og det markerede den tidligere danske landsholdsspiller, der har en fortid i Brøndby IF, efter kampen.
'Vi hader København, vi hader København, vi hader København allez allez' blev der gjaldet fra tribunen af Malmö-fansene, og Stryger Larsen var ikke bleg for at råbe med.
Det kritiseres nu af den ledende politiinspektør i Københavns Politi, Peter Dahl, der har udtalt sig til BT forud for de to kampe mellem Malmö og FCK.
- Nu bemærkede jeg også, at der var en landsholdspiller fra Danmark, der var meget aggressiv i sin kampagne. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke alle sammen - politi, klubber og spillere - prøver at få bekæmpet det her uvæsen i stedet for at være med til at bidrage til at piske en stemning op, siger Peter Dahl til BT.

Tidligere kampe mellem FCK og Malmö har budt på heftige optøjer, og det håber Københavns Politi selvsagt ikke vil gentage sig, når de to hold mødes i den danske hovedstad den 12. august.
Derfor har de indført en skærpet strafzone omkring Parken. Det kan du læse mere om herunder:

F.C. København
Jens Stryger Larsen
Malmö FF












