Efter voldelige sammenstød: Politiet indfører skærpet strafzone til FCK mod Malmö
Der bliver tryk på, når FCK og Malmö FF tørner sammen i Champions League-kvalifikationen.

Der bliver både gang i den på og udenfor banen, når FCK og Malmö FF mødes i Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde.
Derfor har dansk politi nu indført en skærpet strafzone omkring Parken, når de to hold spiller d. 12. august.
Det bekræfter Københavns Politi på X.
– Sidst de to hold mødte hinanden, så vi voldelige sammenstød mellem fangrupperingerne, men det, vi desværre også så, var, at begge fangrupperinger søgte voldelige konfrontationer med politiet.
– Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området – sammen med vores synlige indsats – vil være med til at hindre uroligheder, udtaler ledende politiinspektør Peter Dahl.
Zonen kommer til at gælde i området omkring nationalarenaen og Fælledparken, og her vil man risikerer dobbeltstraf ved visse typer af kriminalitet, oplyser Københavns Politi.
Her gælder blandt andet vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Strafzonen bliver indført fra klokken 11.00 på kampdagen den 12. august og til klokken 01.00 13. august.
Der har allerede været stor efterspørgsel efter billetter til det første opgør på Eleda Stadion, der bliver spillet d. 5 august.
Læs mere her:

F.C. København
Malmö FF












