AaB-fans fortsætter protest med tifo: Vi stopper ikke, før de er ude Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AaB-fans fortsætter protest med tifo: Vi stopper ikke, før de er ude

AaB-fansene ville sende et helt klart signal med den Tifo, de havde med til dagens opgør mod Hobro.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Aalborg

De tilskuere, som normalt befinder sig på Vesttribunen til AaB's kampe, har i dag måtte indtage den modsatte tribune, hvor udeholdets tilskuere normalt befinder sig.

Det har dog ikke stoppet tilskuerne i at vise deres utilfredshed med, hvordan klubben bliver drevet til dagens kamp mod Hobro.

Fangrupperingen, der går under navnet Vesttribunen, har længe gjort udtryk for, hvor utilfredse de er med klubbens tyske ejere, og tilbage i maj meddelte de, at de ville 'gå i sort'.

Det indebar, at alle profilbilleder på sociale medier blev erstattet af sorte logoer og at møde op iklædt sort til kampene.

Igen i dag er fangrupperingen mødt op i sort tøj, men de havde endnu et es i ærmet. De havde nemlig en tifo med, hvor budskaber ikke var til at tage fejl af

- Spillere sælges, men hvor ender pengene? Vi stopper ikke før (SSE22) er helt ude.

De ord stod printet på den tifo, som AaB-fansene løftede op i første halvleg af kampen mod Hobro.

Tilhængerne havde undladt at skrive SSE22 på tifoen, hvorfor vides ikke.

Stemningen på Aalborg Portland Park blev ikke hjulpet af, at AaB ved pause i opgøret er bagud med 1-0.

Det er slet ikke første gang, at AaB-tilhængerne gå i kamp mod ledelsen, læs mere her:

AaB-fans i opråb: Klubben bliver misligholdt

Mest læste

Notifications

Notifikationer