Wrexham pønser på ny stjernehandel: Vil snuppe Leicester-klippe Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Wrexham pønser på ny stjernehandel: Vil snuppe Leicester-klippe

Wrexham har den tunge pung fremme efter oprykningen til Championship.

Conor Coady varmer op for Leicester.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Hollywood-klubben Wrexham går all-in.

Siden de to berømte ejere, Ryan Reynolds og Rob McElhenney, gjorde deres indtog i klubben, er ambitionerne skudt i vejret.

Således er det også en helt anden hylde, som klubben nu handler på, end det var i starten, og nu pønser den walisiske klub på endnu en opsigtsvækkende handel.

Ifølge Sky Sports har Wrexham sendt et bud på to millioner pund, som svarer til 17 millioner danske kroner, til Leicester City i håbet om at lande en aftale med den garvede midtstopper Conor Coady.

Angiveligt er den 32-årige englænder åben over for et skifte til Championship-klubben. Mediet beretter dog intet om, hvorvidt buddet skulle friste Leicester City.

Conor Coady varmer op for Leicester.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Wrexham er allerede i gang med en seriøst overhaling af truppen, da man har hentet spillerer som Josh Windass i Sheffield Wednesday, Danny Ward i Leicester, Liberato Cacace i Empoli og Lewis O'Brien i Nottingham Forest.

Derudover menes klubben også at have været i dialog med Christian Eriksen, hvilket den tidligere Manchester United-profils egen agent har bekræftet.

Det kan du læse mere om her:

Manager bekræfter vildt Eriksen-rygte: Der var et opkald

Mest læste

Notifications

Notifikationer