Officielt: Højbjerg og Marseille henter Aubameyang
Pierre-Emerick Aubameyang er tilbage i Olympique Marseille.

Pierre-Emerick Aubameyang er klar til en tørn mere.
Den gabonesiske stjerneangriber er nemlig tilbage i Olympique Marseille, som han ellers forlod sidste sommer til fordel for saudiske Al-Qadsiah.
Således oplyser den franske storklub på sin hjemmeside, hvor det dog ikke oplyses, hvor lang en aftale den tidligere Arsenal- og Chelsea-angriber har skrevet under på.
I Marseille kan Aubameyang se frem til at blive holdkammerater med Pierre-Emile Højbjerg, som også er skiftet permanent til klubben i sommerens løb.

Den 36-årige målræv havde en succesfuld sæson i Saudi-Arabien, hvor det blev til 21 scoringer og tre oplæg i 36 optrædener for Al-Qadsiah.
De mange mål skal nu komme Marseille til gode.
Marseille












