Officielt: Gala forgylder superlejesvend i permanent aftale
Galatasaray henter den nigerianske angriber Victor Osimhen.

Victor Osimhen skifter til Galatasaray på en permanent aftale.
Det oplyser klubben på sin officielle profil på X.
Her fremgår det også, at den nigerianske angriber får en fireårig kontrakt løbende frem til sommeren 2029. Desuden får han en monsterløn på 15 millioner euro per sæson. Derudover er der en loyalitetsbonus og et billedrettighedsgebyr, der får den samlede lønpakke til at lande på 21 millioner euro. Det svarer til i omegnen af 155 millioner kroner per sæson.
Han hentes for 75 millioner euro oplyser Galatasaray, og derudover har Napoli fået en videresalgsklausul på ti procent af et fremtidigt salg.
Dermed er 26-årige Osimhen tilbage hos Gala, hvor han var på et lejeophold i den seneste sæson. Ved den lejlighed bombede han mål ind for det tyrkiske mesterhold.

Hele 37 scoringer og otte oplæg i 41 kampe blev det til for Osimhen, der udover mesterskabet også var med til at vinde den tyrkiske pokalturnering.
Galatasaray har denne sommer taget afsked med en dansker, der ikke nåede mange kampe for klubben.
Det kan du læse mere om her:

Galatasaray
Victor Osimhen












