Brøndby IF slider sig videre i Conference League
l aften skal Brøndbys videre skæbne i Conference League forsegles i andet opgør mod HB hjemme på Brøndby Stadion, følg kampen minut for minut i denne liveblog.

Brøndby IF fik sin sag for, da færøske HB Thorshavn lagde vej forbi Brøndby Stadion torsdag aften.
Her lykkedes det dog for de blå-gule at krige sig videre til tredje kvalifikationsrunde i Conference League med en beskeden 1-0-sejr, som sender klubben fra Vestegnen videre med 2-1 samlet.
Den enlige scoring faldt efter en halv times spil, da Sho Fukuda modtog en perfekt aflevering fra Marko Divkovic, hvorefter den japanske hjemmedebutant kunne score sit første mål i Brøndby-trøjen.
Generelt var Brøndby i kontrol i det meste af opgøret. Frederik Birks tropper sad både på boldbesiddelsen og de største chancer, og det kunne nemt være blevet til flere mål.
Men i anden halvleg slap Brøndby lidt af tempoet og lukkede Tórshavn ind i kampen.
Færinger pressede flere gange på i anden halvleg, og det var tæt på ad flere omgange. Især til sidst var det tæt på, og det var også et lettet Brøndby-mandskab, der takkede sig lovpriset over slutfløjtet.
Næste modstander, der venter Brøndby, bliver vinderen af opgøret i mellem Vikingur Reykavik eller Vllaznia, der sluttede 2-1 i første opgør i Albanien.
Brøndby IF













