David Nielsens søn og tidligere Superliga-bomber sender Rosenborg videre
Både Noah Holm og Simen Nordli var med til at sikre Rosenborg videre avancement i Conference League-kvalifikationen

Rosenborg BK er videre til tredje kvalifikationsrunde i UEFA Conference League. Det står klart, efter de gjorde arbejdet færdigt ude mod litauiske Banga. Her vandt de med 0-2, og er dermed sikkert videre med 0-7 samlet.
Det norske storhold skulle dog vendte længe på at få det første stik.
Det første mål faldt nemlig først efter 62 minutter, da den tidligere Randers-bomber Simen Nordli leverede en frisparksperle fra tyve meters afstand. Dermed gentog han bedriften fra det første møde, hvor han også kom på tavlen.
Bare to minutter senere var det så Noah Holm, David Nielsens søn, der leverede dødsstødet til det litauiske hjemmehold. Efter et skudforsøg fra Simen Nordli endte bolden af omveje for fødderne af Noah Holm. Her satte han den stille og roligt ind til 0-2.
Rosenborg mangler dermed blot at avancere fra tredje og fjerde kvalifikationsrunde for at nå gruppespillet i UEFA Conference League.
Du kan læse mere om den tidligere Superliga-bomber Simen Nordlis skifte til Rosenborg BK her:














