Brøndby skal have større ambitioner: Vi skulle vinde med mere
Frederik Birk ærgrer sig over, at hans Brøndby-mandskab ikke viste større skarphed til at lukke kampene mod færøske Havnar Boltfelag.

Lige knap fem Brøndby-mål fordelt over to opgør mod Færøske Havnar Boltfelag.
Sådan blev det ikke, men sådan skulle det have været, hvis skarpheden var der hos Brøndby IF, der torsdag sikrede videre avancement i Conference League, som endte med at gå videre på en samlet 2-1 målscore.
Ifølge statistikken xG - antal forventede mål - så præsterede Brøndby i første opgør 2.56 xG, mens Birk og Co. hjemme i Brøndby formåede 2.25.
Efter begge opgør står Frederik Birk da også med en ærgerlig følelse trods det europæiske avancement.
Han ser, at præstationen var der, men at skarpheden manglede.
- Når vi gør alt det data op, der på en eller anden måde skal understøtte, om vi får lavet de chancer, der skal til for at vinde den her komfortabelt og gå videre - done deal over and out. Så er vi der på præstationen, udtalte Frederik Birk efter kampen mod HB.
- Vi mangler bare at gøre tingene færdige den sidste skarpe. Men den skal vi finde, hvis vi vil konkurrere på et højere niveau, fordi vi skal være bedre end Torshavn - med den største respekt for det, de har lagt ind i de her to kampe. Super, super stærkt arbejdet af dem.
- Men vi skulle vinde med mere end den margin, der er på ét mål. Også med at afsæt i de to kampe, vi har spillet. Når det så er gjort op, handler det om at komme videre. Det er vi nu.
I næste runde venter vinderen af opgøret mellem Vikingur Reykjavik og Vllaznia fra Albanien, der i skrivende stund stadig er i gang og er på vej i forlænget spilletid.

Brøndby IF












