Uhre nærmer sig udløb: Det ligger i baghovedet Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Uhre nærmer sig udløb: Det ligger i baghovedet

Mikael Uhres kontrakt i Philadelphia Union udløber om få måneder.

Mikael Uhre i kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mikael Uhres tid i Philadelphia Union kan snart være forbi.

Den målfarlige angriber skiftede til MLS-klubben fra Brøndby i starten af 2022, men hans kontrakt udløber ved udgangen af året.

Der er endnu ukendt for offentligheden, hvad fremtiden byder på for den 30-årige jyde, som har været skadet i flere uger i denne sæson.

Mikael Uhre i kamp
Foto: Luther Schlaifer/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu tager den tidligere Brøndby-bomber selv bladet fra munden og sætter ord på det snarlige kontraktudløb.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke påvirkede mig her på vej mod de sidste tre, fire, fem måneder af året. Selvfølgelig er det noget, der ligger i baghovedet, udtaler Uhre til podcasten The Free Kick.

- Jeg har også en familie, så man er nødt til at tænke på dem også. Men ja, igen, jeg har en fantastisk kone, som altid er der for mig – også når dagene er grå.

- For man tager arbejdet med hjem, så det betyder virkelig meget at have hende og mine to børn; de hjælper mig meget, lyder det fra danskeren.

Danskeren er ifølge podcasten den spiller i Philadelphia Union, som tjener mest med en årlig lønpose på knap 15 millioner kroner.

Uhre kom ind fra bænken og blev den store helt for Union i weekenden. Læs mere her.

Mikael Uhre fuldender Philadelphia-comeback med to sene scoringer

Mest læste

Notifications

Notifikationer