Tidligere Malmö-profil vil se rent had på banen: Malmö er bedre end FCK
Den tidligere Malmö FF-profil Behrang Safari vil se had fra Malmö FF, som er ‘klart længere fremme end FCK’ ifølge ham.

Der venter et stort opgør mellem F.C. København og Malmö FF.
De to skandinaviske storhold brager sammen i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.
Og hvis banen ikke allerede var kridtet op, så blev den det kort efter kampen, da den tidligere Malmö-profil Behrang Safari fattede mikrofonen og leverede sit besyv.
Han er ikke i tvivl om, hvem der er det bedste hold i opgøret.
- Malmö er klart længere fremme og er måske mere koordinerede og har bedre kampform, men jeg synes ikke FCK er langt efter dem, siger Safari ifølge Aftonbladet.
Han har også et ønske til måden Malmö FF i fremtiden skal gribe deres europæiske kampe an på.

- Jeg vil se meget grimmere kampe. Du skal ikke være 'buddies' med nogen. Det skal være en kamp, Det skal næsten være ren had på banen, du skal vise dem, at det er os, der skal avancere. Det er, hvad jeg gerne ville have set i de første kvalifikationsrunder og specielt, når Malmö når med i Europa, siger han.
Og der er bestemt tiltro til københavnernes svenske naboer fra svensk-iranske Safari.
- Vi begynder at se noget vind i sejlene nu. Jeg tror bestemt at det er muligt, siger han ifølge Aftonbladet.
De heftige udmeldinger kommer i kølvandet på Malmö FF's avancement til tredje runde af Champions League-kvalifikationen, hvor FCK venter.
Safari, der selv nåede 163 kampe for Malmö har også prøvet at være på besøg i Parken iklædt en Malmö-trøje.
Det var han i 2019/20-sæsonen, hvor de to hold tørnede sammen i Europa Leagues gruppespil. Ved den lejlighed endte kampen i Parken 1-1, inden Malmö FF tog en sejr på 1-0 hjemme i Sverige.
Læs flere reaktioner fra Sverige her:

F.C. København
Malmö FF












