Medlem udtræder af bestyrelsen i AGF Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Medlem udtræder af bestyrelsen i AGF

Onsdag er der sket en ændring i bestyrelsen i AGF, oplyser aarhusianerne i en selskabsmeddelelse.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Uffe Jakobsen har været medlem af bestyrelsen i AGF siden 2014, men efter 11 år er det nu slut.

Onsdag meddeler AGF i en selskabsmeddelelse, at Jakobsen, der optrådte 68 gange for klubben som spiller, træder ud af bestyrelsen efter eget ønske.

Udtrædelsen sker pr. dags dato, oplyses det.

Det betyder, at bestyrelsen i AGF nu består af:

  • Lars Fournais, formand
  • Jesper Ganzhorn Ørskov, næstformand
  • Kim Larsen
  • Simon Schiølin
  • Katja Moesgaard
  • Erik Meineche Schmidt

Udover et par år i GF tørnede Jakobsen også ud for Esbjerg i en årrække.

Efter karrieren som fodboldsspiller har Jakobsen drevet flere forskellige restauranter ved åen i Aarhus.

Mest læste

Notifications

Notifikationer