Malmö-anfører er klar i spyttet: FCK er ikke mit yndlingshold
Der er efter alt at dømme lagt op til et vildt skandinavisk møde i Champions League-kvalifikationens tredje runde.

F.C. København er videre i jagten på nye eventyr i Champions League.
Med en samlet sejr på 3-0 over FC Drita er Jacob Neestrups mandskab nu klar til tredje kvalifikationsrunde, og her venter der efter alt at dømme en skandinavisk topmøde.
Løvernes mulige modstander er nemlig Malmö FF, der med 4-1 fra første opgør mod lettiske RFS ligner et hold, der styrer mod sikker avancement.
På pressemødet forud for Malmö FF's returopgør på hjemmebane blev anfører Pontus Jansson forholdt til netop muligheden for at møde FCK.
- Vi ved, hvad der venter på den anden side, og F.C. København tænker sikkert det samme. Det er klart, vi alle kender til det, men det er ikke noget, vi snakker om i gruppen. Vi gjorde det lige efter lodtrækningen, men siden da synes jeg, vi har håndteret det rigtig godt.
- Vi har fokus på det, vi skal gøre, og vi starter med RFS. Alle forstår selvfølgelig, at FCK ikke er mit yndlingshold – den bemærkning kan jeg godt tillade mig - men fokus er på at vinde i morgen, siger den svenske Malmö-anfører forud for klubbens møde med RFS ifølge Fotbollskanalen.

Danske Jens Stryger Larsen spillede fuld tid i det første opgør mellem Malmö FF og RFS.
Returopgøret bliver sparket i gang klokken 19.00.
Malmö FF's cheftræner var dog ikke lige så glad for at italesætte det mulige møde med FCK.
Læs mere her:

F.C. København
Malmö FF












