Liverpool sejrer i Ekitiké-debut Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Liverpool sejrer i Ekitiké-debut

De engelske mestre havde ikke én eneste englænder i startopstillingen.

Hugo Ekitiké i aktion for Liverpool i Japan.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sæsonstarten nærmer sig så småt for de engelske mestre fra Liverpool.

Onsdag spillede klubben sin tredjesidste testkamp op mod sæsonstarten, da japanske Yokohama Marinos på egen hjemmebane blev besejret 1-3.

Liverpool-manager Arne Slot startede kampen uden en englænder i startopstillingen, men til gengæld var der debut til franske Hugo Ekitike.

Det var dog først, da den tidligere Vejle-lejesvend ved pausen var blevet udskiftet, at der kom gang i scoringen, og det var faktisk det japanske hjemmehold, der bragte sig foran 1-0 efter 55 minutters spil.

Tyske Florian Wirtz spillede sin bare anden kamp for sin nye klub efter sit skifte fra Bayer Leverkusen, og tyskeren udlignede efter en god times spil, efter Curtis Jones satte sig igennem på midten af banen og igangsatte et kontraangreb.

Unge Trey Nyoni gjorde det efter 67 minutters spil - og bare tre minutter efter sin indskiftning - til 1-2 for englænderne på et fint oplæg fra Jeremie Frimpong.

Fire minutter før tid var det bare 16-årige Rio Ngumoha, der lukkede og slukkede, da han i endnu en kontra tog sagen i egen hånd og gjorde det til 1-3.

For Liverpool resterer der nu to træningskampe mod Bilbao-klubben Athletic på mandag i næste uge, inden sæson for alvor sparkes igang med Community Shield-opgøret mod Crystal Palace den 10. august.

Liverpool åbner Premier League med en hjemmekamp mod Bournemouth den 15. august.

Liverpools startopstilling:

Giorgi Mamardashvili
Conor Bradley - (Jeremie Frimpong 64')
Hugo Ekitike - (Curtis Jones 46')
Cody Gakpo - (Rio Ngumoha 64')
Ryan Gravenberch - (Darwin Núñez 46')
Milos Kerkez - (Andrew Robertson 64')
Ibrahima Konaté - (Kostas Tsimikas 64')
Mohamed Salah - (Trey Nyoni 64')
Dominik Szoboszlai - (Harvey Elliott 64')
Virgil van Dijk - (Wataru Endo 59')
Florian Wirtz - (Alexis Mac Allister 64')

Mest læste

Notifications

Notifikationer