Endelig! Braithwaite sikrer Gremio vigtig sejr med to scoringer
Danskeren blev den store helt i Porto Alegre natten til onsdag.

Efter fem kampe uden sejr kom et hårdt trængt Gremio-mandskab natten til onsdag dansk tid endelig tilbage på sejrssporet med en 2-1-sejr over Fortaleza.
Det kan de i høj grad takke klubbens danske angriber, Martin Braithwaite, for.
Hjemme i Porto Alegre tog Gremio imod bundholdet Fortaleza, der trods en plads som et af de fire hold under nedrykningsstregen i den brasilianske Serie A kunne overhale Gremio med en sejr.
Allerede efter 12 minutters spil gjorde Martin Braithwaite det til 1-0 for hjemmeholdet på straffespark, og selvom han efterfølgende blev skubbet i jorden af gæsternes anfører, kunne han juble med sine holdkammerater.
Bare fem minutter senere gjorde den vestjyske angriber det også til 2-0 på et straffespark, som igen sad klinet op ad den højre stolpe, men denne gang hårdt og langs jorden.
Fortaleza fik inden pausen reduceret, men da det ikke blev til yderligere scoringer i kampen, sikrede Gremio sig tre yderst vigtige point.
Med sejren tager Gremio et vigtigt skridt væk fra nedrykningsstregen i den brasilianske Serie A, hvor de nu har fem point ned til Santos på den første af de fire nedrykningspladser.
Gremio har spillet 16 af sæsonens 38 Serie A-kampe.
Martin Braithwaites scoring til 1-0:
Aos 11 minutos do primeiro tempo, o Braithwaite cobra o pênalti com segurança e corre pro abraço!#Grêmio 1x0 Fortaleza
— Grêmio FBPA (@Gremio) July 30, 2025
🇪🇪 #GRExFOR #Brasileirão2025 pic.twitter.com/cNSiBNiQBA
Martin Braithwaites scoring til 2-0:
Aos 17 minutos do primeiro tempo, o Braithwaite cobra mais um pênalti. Com classe, tira o goleiro da foto e faz a festa da torcida Tricolor!#Grêmio 2x0 Fortaleza
— Grêmio FBPA (@Gremio) July 30, 2025
🇪🇪 #GRExFOR #Brasileirão2025 pic.twitter.com/mBfuZOuQh8
Martin Braithwaite












