Efter blot ét år i klubben: Burnley giver forsvarsprofil ny lang aftale Foto: Burnley F.C.

Efter blot ét år i klubben: Burnley giver forsvarsprofil ny lang aftale

Maxime Estève har sat pen til papir på en lang kontraktforlængelse med Burnley.

Maxime Estève præsenteret i Burnley F.C.
Foto: Burnley F.C.

Maxime Estève og Burnley F.C. er glade for hinanden.

Det må være konklusionen, for onsdag har den engelske Premier League-klub meddelt på sin hjemmeside, at Estève, der kom til klubben fra Montpellier sidste sommer, har skrevet under på en ny kontrakt i Burnley.

Den nye aftale binder ham til klubben de næste fem år.

Den 23-årige forsvarsspiller kom første gang til Burnley for halvandet år siden på en lejeaftale.

Efter seks måneder i Burnley blev aftalen med franskmanden gjort permanent, og nu blot et år senere er de to parter blevet enige om en kontraktforlængelse.

- Jeg er meget glad for at have underskrevet en ny kontrakt – for mig er denne klub noget helt særligt. Da jeg kom hertil, kunne jeg med det samme mærke, at det var noget specielt – det samme gjaldt min familie.

Maxime Estève præsenteret i Burnley F.C.
Foto: Burnley F.C.

- Det er den bedste beslutning at blive i Burnley, både for min udvikling og for at spille i Premier League. Denne klub – med træneren og mine holdkammerater – er det bedste sted at være. Jeg er stolt over at have skrevet under på en ny aftale, siger Estève til Burnleys hjemmeside.

Estève spillede 48 kampe for Burnley i den forgangne sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer