Bayern skipper igen milliondyrt flop til Spanien
Bayern München udlejer Bryan Zaragoza til LaLiga. Igen.

Bryan Zaragoza har langt fra været nogen succes i Bayern München, siden han i 2024 blev købt i spanske Granada for små 100 millioner kroner.
Få måneder efter ankomsten sidste sommer blev han nemlig udlejet til Osasuna for resten af sæsonen, og selvom han kun lige er vendt retur til Bayern, så ligger fremtiden ikke ligefrem i Sydtyskland for kantspilleren.
Onsdag aften meddeler klubben således, at man igen udlejer Zaragoza.

Denne gang bliver Celta Vigo destinationen for den 23-årige kantspiller, og lejeaftalen indeholder en købsoption, oplyser sidste års syv'er i LaLiga.
23-årige Zaragoza har fået syv kampe for Bayern München, som tidligere på dagen har offentliggjort købet af Luis Diaz fra Liverpool. Læs mere her.

Bayern München
Celta Vigo












