Ambitiøs Juve-spids vil ikke snakke Ballon d’Or, men: Vil være blandt de bedste Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ambitiøs Juve-spids vil ikke snakke Ballon d’Or, men: Vil være blandt de bedste

Juventus’ nye angriber har store ambitioner, og han er da heller ikke bleg for at lægge pres på sig selv.

Jonathan David fejrer en scoring for Canadas landshold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Et af Europas varmeste navne i længere tid har taget springet.

Jonathan David er langt om længe skiftet væk fra de trygge rammer hos LOSC Lille, hvor han har bombet mål ind de seneste sæsoner.

Han er landet i Juventus, hvor han skal løfte arven for en perlerække af superangribere, der gennem tiden har besiddet nier-positionen hos Den Gamle Dame.

Det er dog ikke noget, der skræmmer David, som forventer at fortsætte i vanlig stil i den italienske storklub. Han melder således store forventningerne ud til sig selv.

- Mit job er at score mål, og jeg tror, at jeg kan gentage de 25 mål fra Lille her i Italien. Jeg er ambitiøs som Juventus, og jeg kom hertil for at blive en af de bedste angribere i verden.

Der er dog en grænse for, hvor langt canadieren vil gå, når han skal sætte mål for sig selv. Det ultimative mål om at blive verdens bedste, tør han alligevel ikke sætte. Dog vil han gå efter at komme så tæt på som muligt.

- Vil jeg vinde Ballon d'Or i fremtiden? Så langt vil jeg ikke gå, men hvis jeg er her, er det, fordi jeg vil være en af de bedste angribere i verden. Juventus er en stor klub med mange legender som Del Piero, Trezeguet, Cristiano Ronaldo, Higuain og Dybala, siger Jonathan David ifølge Vox.

Jonathan David fejrer en scoring for Canadas landshold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

David leverede i den seneste sæson nøjagtig 25 scoringer og desuden 12 oplæg for sin franske klub Lille. De to sæsoner forinden nåede han 26 scoringer for klubben.

I alt blev det til 109 scoringer og 30 oplæg i 232 optrædener for den 25-årige canadier hos den franske klub.

Jonathan David er skiftet til Juventus på en fri transfer. Du kan læse meget mere om hans skifte her:

Officielt: Juventus henter David

Mest læste

Notifications

Notifikationer