Sørensen og Whitecaps meldes tæt på Thomas Müller Foto: Photo by DANIEL GAMEZ GUTIERREZ

Sørensen og Whitecaps meldes tæt på Thomas Müller

Thomas Müller er tæt på at have en afklaring om sin fremtid, skriver transferjournalist.

Jesper Sørensen efter nederlaget i finalen af Champions Cup
Foto: Photo by DANIEL GAMEZ GUTIERREZ

Thomas Müller har haft nogle af verdens bedste trænere i løbet af sine sine 16 år i den tyske storklub Bayern München.

Thomas Tuchel, Luis van Gaal, Carlo Ancelotti og selvfølgelig Pep Guardiola, bare for at nævne nogle få.

Men meget snart kan danske Jesper Sørensens navn stå på listen over Müllers trænere, for ifølge GiveMeSports er den 35-årige tysker tæt på at nå til enighed med Vancouver Whitecaps.

Jesper Sørensen har stået i spidsen for MLS-holdet siden januar og med stor sportslig succes til følge, og nu ligner det, at Thomas Müller er tæt på at lande i den canadiske fold.

GiveMeSports skriver, at at man kun mangler de allersidste detaljer i forhandlingen med Müller om de personlige forhold, og derefter er den tyske VM-vinder klar til at underskrive en kontrakt.

Thomas Müller med udstrakt arm
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Vancouver forhandler ifølge mediet stadig med MLS-klubben FC Cincinnati om at få adgang til spillerens "discovery rights", som er en del af en særlig MLS-konstruktion, der giver en klub førsteret til at forhandle med en spiller.

For at Whitecaps kan gennemføre handlen med Müller, skal Vancouver sikre sig disse rettigheder, men det arbejdes der altså på i kulissen, lyder det.

Thomas Müller spillede sin sidste kamp for Bayern München i sommerens Klub-VM. Han nåede 756 kampe i den røde trøje.

Mest læste

Notifications

Notifikationer