Schmedes forklarer: Derfor har vi ikke fundet en Jacob Rasmussen-erstatning
Det har været et travlt transfervindue for Brøndby IF, men Benjamin Schmedes ser gerne flere indkøb.

Brøndby har virkelig haft travlt i sommerens transfervindue, hvor de har sagt farvel til flere af klubbens store profiler.
De har sagt farvel til blandt andre, Mathias Kvistgaarden, Yuito Suzuki og Jacob Rasmussen.
Sidstnævnte blev solgt for snart to måneder siden til RB Salzburg, da der blev åbnet et ekstraordinært transfervindue i forbindelse med klub-VM.
Men Brøndby har endnu ikke fundet en erstatning for den venstrebenede centerback, og det har Brøndbys sportsdirektør, Benjamin Schmedes, nu forklaret.
- Det handler ikke kun om at finde en erstatning - det handler om at finde den rigtige.
- Det gik ret hurtigt med at sælge Jacob, fordi det foregik under det ekstraordinære transfervindue, siger Schmedes i et interview med Viaplay.
Schmedes blev spurgt ind til rygterne om, at Brøndby jagter Calvin Brackelmann.

- Jeg har kendskab til spilleren, og han opfylder mange af de krav, som vi har for en spiller i den position. Han er venstrebenet, han er høj og han er hurtig, så han kunne godt være en kandidat, siger Benjamin Schmedes til Viaplay.
Den 25-årige Calvin Brackelmann spiller lige nu i SC Paderborn, som spiller i den næstbedste række i Tyskland.

Brøndby IF har i øjeblikket en anden spændende spiller på besøg.
Læs mere her:

Brøndby IF
Jacob Rasmussen












