Neestrup: De gik hårdt til den i duellerne
FC København har sikret sig avancement i Champions League, hvilket glæder cheftræneren.

FC København er videre til næste runde i Champions League-kvalifikationen.
De danske mestre slog tirsdag aften FC Drita ud af turneringen, da københavnerne vandt 1-0 på udebane, som sender FCK videre med 3-0 samlet.
Cheftræner Jacob Neestrup var glad for avancementet mod mandskabet fra Kosovo.
- De viste igen, at de formår at gøre kampene tætte, ligesom de har gjort i tidligere europæiske kampe, og de gik også hårdt til den i duellerne, og det blev selvfølgelig ikke nemmere for dem med det røde kort, som jeg synes var helt i orden, fortæller Jacob Neestrup på FC Københavns hjemmeside.
- Der var lige en kort periode i 2. halvleg, hvor vi lukkede dem lidt ind i kampen, men ellers synes jeg, at vi var i god kontrol.
Der var ikke mange danskere, der havde fundet vej til Kosovo, men omkring 100 FCK-fans havde taget den lange tur til Balkan.
- Der skal lyde en stor tak til de ca. 100 FCK-fans, der var hernede. Det sætter vi alle stor pris på, for det er ikke så let at finde herned. Jeg talte også med en familie der bor i Danmark og har Kosovo-baggrund, dog som var hernede på familiebesøg, det var også dejligt at møde dem.
Artiklen fortsætter under billedet.

FC København lignede sjældent et hold, der ikke var på vej mod et sikkert avancement tirsdag aften.
Der var lige en kort periode i 2. halvleg, hvor vi lukkede dem lidt ind i kampen, men ellers synes jeg, at vi var i god kontrol, fortæller Jacob Neestrup til FC Københavns hjemmeside.
FCK møder vinderne af opgøret mellem lettiske RFS og svenske Malmö FF. Svenskerne vandt det første opgør 4-1 i Letland, så der skal gå meget galt, hvis det ikke ender med et opgør om Øresund i Champions League-kvalifikationen.

F.C. København












