AaB-boss: Højer er i harmoni med vores strategi Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB-boss: Højer er i harmoni med vores strategi

AaB’s direktør forklarer ansættelsen af Steffen Højer som ny cheftræner.

Tuxen smiler
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En lang trænerjagt er slut for AaB's administrerende direktør, Michael Tuxen Boll.

Tirsdag morgen er Steffen Højer præsenteret som ny cheftræner i AaB, og direktøren fortæller i forbindelse med præsentationen, at det er gået hurtigt de seneste dage.

- Helt naturligt har vi i de seneste dage speedet vores proces op omkring ansættelsen af en ny cheftræner, og vi er glade for, at Steffen Højer har takket ja til opgaven, udtaler Tuxen Boll til AaB's hjemmeside.

Han ser et stort match mellem den detroniserede nordjyske klub og Steffen Højer, som kommer fra et job som landstræner for Danmarks U21-landshold.

- Udover sine fodboldfaglige kompetencer så deler Steffen vores værdier, ligesom han er i harmoni med vores overordnede strategi om at skabe resultater i sammenhæng med et stærkt bidrag fra AaB Akademiet.

- Som person indeholder Steffen både vinderinstinkt og ordentlighed, og vi er overbeviste om at have fået tilføjet endnu en vigtig brik i bestræbelserne på at få AaB tilbage, hvor vi mener, vi hører til, slutter Michael Tuxen Boll.

Højer har underskrevet en treårig aftale i AaB, og cheftræneren er ydmyg og respektfuld om opgaven i 1. division. Men ambitionen er klar. Læs mere her.

Ydmyg Højer i AaB: Målet vil altid være oprykning

Mest læste

Notifications

Notifikationer