Kaptajn Larsson fuldender Elfsborg-comeback med vanvittig flugter Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kaptajn Larsson fuldender Elfsborg-comeback med vanvittig flugter

Der var en masse tidligere Brøndby-spillere i fokus, da Elfsborg reddede fik en vild sejr hjemme mod Max Fenger og IFK Göteborg.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
| Borås Arena | 28 jul 2025-19.00
IF Elfsborg
t u t v t
4 : 3
Slut
IFK Göteborg
v t v t v
R. Wikström
19'
A. Erlingmark
62'
J. Larsson
90'+3'
J. Larsson
90'+5'
T. Heintz
4'
M. Fenger
14'
S. Alioum
20'

IFK Göteborg var mandag aften på besøg hos IF Elfsborg, og her var der et par danske spillere med fra start.

Hjemmeholdet havde Frederik Ihler med i startopstillingen, mens Göteborg-klubben havde Sebastian Clemmensen, David Kruse, Jonas Bager og Max Fenger blandt de startende 11.

Sidstnævnte indtog hurtigt en hovedrolle, da han efter fire minutter fik chancen fra straffesparkspletten.

Forsøget blev dog misbrugt, men endte for fødderne af holdkammerat Tobias Heintz, der bragte IFK Göteborg foran.

Ti minutter senere fik Fenger dog revanche, da Sebasian Clemmensen sendte angriberen frit afsted mod mål, og så chippede han bolden ind til 2-0.

Hjemmeholdet fik dog også bidt fra sig, og det var to Brøndby-kendinge, der trådte til.

Simon Hedlund sendte en diagonal aflevering hen mod Rasmus Wikström, der hakkede en reducering ind med lidt hjælp fra en IFK-fod.

Se målet her:

Det blev dog inden pausefløjtet også til 3-1 for gæsterne, da Saidou Alioum blot et minutter efter Wikströms reducering headede bolden i kassen.

I anden halvleg blev nok en tidligere Brøndby-spiller skiftet ind for Elfsborg. Johan Larsson.

Elfsborg-kaptajnen skulle ikke bruge mange minutter på at fremprovokere et selvmål, og så var Elfsborg tidligere i opgøret på ny.

I overtiden blev det dog til den helt store forløsning for hjemmeholdet, da selvsamme Johan Larsson dukkede op i feltet og headede.

Og for det ikke skal være løgn, så blev forløsningen maksimal, da Johan Larsson igen fik bolden i mål og kunne fuldende comebacket med en helt vild flugter, der fik stadion til at gå amok.

Se de vilde scener her:

Sejren sender Elfsborg op på en femteplads og ind i kampen om de europæiske pladser.

Frederik Ihler har tidligere italesat overfor Campo, hvor stor en rolle Johan Larsson spiller i Elfsborg.

Læs mere her:

Brandvarm dansker hylder Brøndby-kendinge: Store stemmer i omklædningen

Mest læste

Notifications

Notifikationer