På lån igen: Her er Diant Ramajs nye klub
Den tidligere FCK-lejesvend skal endnu engang gøre sig gældende et andet sted end Borussia Dortmund.

Diant Ramaj skal endnu engang afsted på en lejeaftale.
I foråret var den tyske keeper på et lejeophold i FCK, hvor han både fik gjort sig særligt bemærket med en skalle på Thomas Mikkelsen og med to trofæer.
Denne gang er det dog ikke i den danske hovedstad, at han skal gøre sig gældende.
Han skal nemlig spille mellem stængerne for FC Heidenheim i Bundesligaen.
Det bekræfter Ramajs moderklub Borussia Dortmund på sin hjemmeside.
- Efter hans succesfulde lejeophold i København, er vi glade for, at Diant [Ramaj] kan få mulighed for at bevise sig selv i Bundesligaen med FC Heidenheim, siger Dortmunds sportsdirektør, Sebastian Kehl.
Aftalen indeholder ikke en købsoption, oplyser den tyske storklub.

Diant Ramaj nåede at spille 19 kampe i FCK, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab og den danske pokalturnering.
En anden spiller er vendt hjem til FCK, hvor han dog ikke bliver så længe, forlyder det.
Læs mere om det her:

F.C. København
Borussia Dortmund
FC Heidenheim












