Ny Brøndby-profil skal bruge mere tid: Står højt på Birks to do-liste
En af Brøndby IF’s nye spillere skal fortsat arbejde lidt, inden han bliver fast mand på holdkortet.

Sho Fukuda er blandt de nye ansigter i Brøndby-truppen denne sommer.
Den japanske offensivspiller er kommet til fra Shonan Bellmare i hjemlandet, men indtil videre er det kun blevet til fire minutter i Brøndby-trøjen.
Cheftræner Frederik Birk indrømmer da også efter sejren over FC Nordsjælland, at den 24-årige Fukuda fortsat har lidt vej endnu, inden han for alvor kan gøre sig gældende for vestegnsholdet.
– Sho [Fukuda] er ikke så langt fra i forhold til sine individuelle kompetencer, men relationelt hænger vi lidt med at få ham integreret.
Frederik Birk begrunder den manglende integration med holdets travle opstart, der både står på Superliga- og Conference League-fodbold.
Det er noget forbandet stads, fordi vi har rigtig travlt med mange kampe og har ikke så meget tid til at træne i øjeblikket. Det står højt på to do-listen at få integreret Sho [Fukuda] noget bedre, siger Frederik Birk til Campo og de øvrigt fremmødte medier.

En anden Brøndby-spiller fik pludselig travlt for at nå kampen mod FC Nordsjælland.
Læs mere om det her:

Brøndby IF












