Nu bliver AGF underdogs: Det ligger godt til os Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nu bliver AGF underdogs: Det ligger godt til os

AGF skal i de næste to spillerunde på et par svære opgaver i Superligaen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har ikke fået en ønskværdig start på sæsonen i Superligaen.

Efter de to første spillerunder er det kun blevet til et point mod henholdsvis Sønderjyske og Randers FC.

Nu venter der modstand af endnu større karakter, for i de kommende to spillerunder skal aarhusianerne møde FC Midtjylland og F.C. København.

Men det passer egentlig AGF-truppen helt fint, fortæller Patrick Mortensen.

- Det er helt perfekt. Jeg vil langt hellere møde dem. Der er ikke så meget pres på os. Det er forventeligt, at de [FCM og FCK] vinder deres kampe, og det tror jeg ligger godt til os, siger Patrick Mortensen til Campo og de øvrige medier efter fredagens nederlag til Randers FC.

Rollen som underdogs vil muligvis kunne give holdet en smule ro efter en svær start under holdets nye cheftræner, Jakob Poulsen.

- Det er klart, at vi har altid haft et mindset om, at vi går ind til hver eneste kamp for at vinde. Jeg synes også, vi har en fin trup, men det har været en svær periode. De sidste to kampe har vi ikke fået de point, vi gerne ville have.

- Vi er også godt klar over, at vi har fået en ny træner ind, som er kommet ind med nogle nye ideer, og der er nogle små justeringer, som stadig ikke sidder i skabet, siger Patrick Morgensen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF tager søndag eftermiddag imod FC Midtjylland på Ceres Park Vejlby.

Opgøret bliver skudt i gang klokken 16.00.

Rasmus Würtz, Campos fodboldekspert, har trods en sløv start for AGF stor tiltro til Jakob Poulsens projekt.

Læs mere her:

Kommentar: Jakob Poulsen har det, der skal til – men ting tager tid

Mest læste

Notifications

Notifikationer