Kommentar: Jakob Poulsen har det, der skal til – men ting tager tid
I de første to Superliga-kampe har Jakob Poulsen taget nogle beslutninger, der beviser hans værd.
AGF
Jakob PoulsenAGF er en af de helt store fodboldadresser herhjemme. Danmarks andenstørste by med en opbakning til ”De Hviie", de fleste misunder.
Men pendulet svinger, og det svinger meget, og den svinger ofte. Øjebliksbilledet påvirker nemt stemningen omkring AGF, og et enkelt point i de første to kampe gør, at der allerede er et stort pres på holdet, og ikke mindst på den nye chef i byen, Jakob Poulsen.
I begge kampe er AGF kommet foran, men så har spøgelserne fra et miserabelt forår tittet frem – især når modgangen kommer.
Jakob Poulsen er en dygtig træner. Han er taktisk velfunderet, og så har han en lang og flot karriere som spiller at trække på. Og den skal han trække på allerede nu, og stå fast på det, han ved, der virker.
Jakob skal lære spillerne at kende og omvendt. Nye taktiske elementer skal implementeres. Det mentale efterslæb fra sidste sæson skal bearbejdes. Og så er spørgsmålet, om der bliver arbejdsro nok til at få processen til at gå hurtigere.
For der er rigtig mange, der har en mening om, hvordan AGF skal gøre tingene.
Jeg er helt overbevist om, at han har det, der skal til for at udvikle AGF og tage dem til næste niveau. Men ting tager tid, og selvom det nok er blevet et ”fy-ord”, så er det en proces.
Måske netop derfor har Jakob valgt ikke at ændre ret meget på formationen, så der stadig er noget velkendt for spillerne at forholde sig til.
Men lige netop nu sidder der en spillertrup, der i den grad kigger på deres cheftræner og vil suge alle de nye inputs til sig. Samtidig vil spillerne vise sig frem for Jakob Poulsen.
Stammen i holdet har ikke sat sig endnu, og til Randers-kampen var der tre ændringer. Mest bemærkelsesværdigt var det, at Leopold Wahlstedt blev skiftet ud med erfarne Jesper Hansen, men i min verden var det ikke overraskende.
Alle kan lave fejl, men når de samme fejl gentager sig, som målet senest mod Sønderjyske, så bliver snoren efterhånden så kort, at både Wahlstedt og trænerbænken mister (selv)tilliden.
Det tog Jakob Poulsen konsekvensen af, og i min verden må det være et endegyldigt farvel til Wahlstedt.
For mig viser det også en træner, der er konsekvent og handlekraftig.
Lige nu er der et kæmpe arbejde, der skal gøres, men når brikkerne efterhånden falder på plads, så er jeg overbevist om, at Jakob Poulsen og teamet omkring har det, der skal til for at tage AGF til det næste niveau.
