Trods profilsalg er Vallys ikke overrasket: Mange har ventet
Nicolai Vallys er ikke overrasket over, at Brøndby er startet så godt ud i Superligaen.

Seks point i to kampe.
Selvom Brøndby har sagt farvel til flere af sidste sæsons store profiler, så har de blågule alligevel præsteret til UG i den nye Superliga-sæson.
Nicolai Vallys er ikke overrasket over, at Brøndby har været så godt fra start, for når nogen siger farvel, bliver der plads til andre.
- Nej, jeg er ikke overrasket. Jeg ved, at vi har masser af kvalitet. Der er mange spillere, som har ventet på at få lov at spille.

- Vi kan selv se, hvordan de får lov at vise sig frem. Så det er ikke overraskende, nej, siger Nicolai Vallys til Viaplay.
Brøndby lykkedes med at vinde 1-0 på Right To Dream Park mod FC Nordsjælland, og for en uge siden var det Silkeborg IF, der blev kørt over på Vestegnen.
Næste opgave i Superligaen venter i Viborg. Inden da skal Brøndby dog forsøge at spille sig videre i Europa, når HB Tórshavn kommer på besøg på torsdag.

Brøndby IF
Nicolai Vallys












